|
Skrevet af JEO
|
|
søndag, 30 maj 2010 14:28 |

Campingvogn og bigballer gik op i røgSøndag formiddag ved 11-tiden blev der slået alarm over 112 - meldingen lød på gårdbrand i Frederiks. Viborg Brandvæsen sendte mandskabet fra station Karup af sted mod Vestergade 36 i Frederiks, hvor ilden havde godt fat i et stort maskinhus-lade. Ilden havde godt fat i bygningen, en campingvogn og nogle store bigballer og udviklede store røgskyer mod den regnvåde himmel.
Da brandfolkene ankom til stedet blev der straks rullet slanger ud og sendt røgdykkere ind i den brændende bygning, hvor varme og flammerne havde godt fat - både i indmad og taget. Flere tagplader sprang og på et vist tidspunkt frygtede brandfolkene at taget ville brase sammen. Men i løbet af kort tid havde brandfolkene styr på begivenhederne, men fik dog for en sikkerheds skyld sendt forstærkning fra hovedbrandstationen i Viborg. Hvordan ilden opstod var ikke helt klar på stedet, men det forlød, at det sandsynligvis var de elektriske installationer der havde forårsaget brand. I løbet af kort tid havde ilden fortæret en del indmad i maskinhuset, en campingvogn og en stor del bigballer. Brandfolkene forsøgte at redde en stor landbrugsmaskine, som de godt ville have ud af maskinhuset inden den helt gik til. - se fotos fra gårdbranden under Fotoarkiv: 112 alarm: Brand: Gårdbrand 30. maj 2010 |
|
Senest opdateret ( søndag, 30 maj 2010 15:15 )
|