Blå blink i Skelhøje Udskriv Email
Skrevet af JEO   
tirsdag, 25 maj 2010 18:07

Lægefejl sendte mand på sygehuset med blå blink

Tirsdag eftermiddag var der stor udrykning til Lysgårdvej i Skelhøje. Først ankom Karups Akutbil, derefter lægebilen fra Viborg og en ambulance. Udrykningen gjaldt en mand med blodprop i hjernen, erfarer UP. Efter længere tids behandling på stedet blev manden kørt til sygehuset.

For et godt stykke tid siden følte manden sig dårlig og tog til sin læge, som undersøgte ham og mente det var noget med bihulen. Senere viste det sig, at det var en blodprop. Han blev kørt til sygehuset. Efter nogen tid blev han sendt hjem. Så i dag var den gal igen - og det gav massiv udrykning til Skelhøje. Så efter besøget hos sin egen læge, hvor han blev fejlbehandlet har det nu kostet manden to gange udrykning med blå blink - og det kunne have fået katastrofale følger.