Brand i Frederiks Udskriv Email
Skrevet af JEO   
søndag, 16 maj 2010 20:37

Skovhytte på Johs. Jensensvej ædt af flammerne

Søndag aften ved 19.15-tiden blev der slået alarm over 112 til Viborg Brandvæsen, da en dame på Johs. Jensensvej i Frederiks opdagede skovhytten "Farmen" i nr. 49 stod i lys lue.

Ved godt 19-tiden søndag aften udbrændte skovhytten "Farmen" på Johs. Jensensvej 49 i Frederiks. Intet var tilbage. En dame, som bor ca. 30 meter længere nede ad vejen opdagede at hytten stod i lys lue. Hun skyndte sig hjem og slog alarm til brandvæsenet over 112. Da brandinspektøren fra Viborg nåede frem kunne han med det samme konstatere, at hvis der havde været nogen inde i hytten, så var det for sent nu, da hele hyten stod i lys lue, flammerne slikkede op mod den grå aftenhimmel. Kort efter ankom brandfolkene fra stationen i Karup. Da de ikke kunne få de store udrykningskøretøjer ind i skoven, besluttede man lynhurtigt at rulle slanger ud og rekvirerede straks en ekstra vandvogn, trods brandfolkenes hurtige indsats, så stod den lille skovhytte ikke til at redde - alt blev flammernes bytte. Årsagen til branden kendte man ikke på dette tidspunkt , måske var den påsat. Der var ikke indlagt el i hytten, derimod havde ejerne gjort hytten i stand og installeret nyt køkken og sol-fangerudstyr.

Se fotos fra branden under Fotoarkiv -  112 alarm: Brand:  Brand i Frederiks 16. maj 2010