|
Skrevet af JEO
|
|
lørdag, 15 maj 2010 09:59 |

Region Midtjylland foreslår: Flyt fødeafdelingen i Holstebro til HerningI februar vedtog Region Midtjyllands politiske flertal at flytte svære fødsler fra Holstebro til Herning. Kun Fælleslistens 2 medlemmer stemte i mod. Den gang garanterede politikerne med Bent Hansen i spidsen, at det kun gjaldt de knap 400 svære fødsler. De øvrige ville fortsat blive på Holstebro Sygehus. Nu viser det sig så, at der allerede på det tidspunkt var planer om at rykke hele fødselsafdelingen i Holstebro til Herning som led i en storstilet spareplan.
Region Midtjyllands administration anbefaler nu politikerne at lukke fødselsafdelingen i Holstebro og sende fødslerne til Herning og på den måde spare 5.2 millioner kroner. På mødet i februar garanterede regionsrådsformand Bent Hansen de fremmødte jordemødre fra Holstebro, at de beholdt afdelingen i Holstebro og at det kun var de svære fødsler der blev flyttet, men nu knap 3 måneder senere viser det sig det var tomme løfter, nu barsler man nemlig med at flytte hele fødselsafdelingen til Herning. Tirsdag den 25. maj skal regionsrådspolitikerne så drøfte hele sparekataloget for Region Midtjyland og altså også lukningen af fødeafdelingen på Holstebro Sygehus. Onsdag den 26. maj er der så regionsrådsmøde i regionshuset i Viborg kl. 13.00, som er åbent for alle.
|