Velkommen til ugeolsen.dk
Fødselsdag ... PDF Udskriv Email
Skrevet af JEO   
tirsdag, 27 juli 2010 17:42

Olsen runder de sekstiseks  ....

Onsdag den 28. juli runder Ugeolsen alias Jens Erik Olsen de sekstiseks år og kan såldes fejre et års jubilæum som folkepensionist sponseret med et beskedent skattepligtigt beløb fra det danske samfund.

Skulle noget af familien komme forbi Lysgårdvej 11 i Skelhøje, så er døren åben. Det er den også for de få venner Ugeolsen har samt bekendte, naboer og andet godtfolk. Olsen gi'r i dagens anledning en kølig pilsner i haven. Velkommen til alle. 

 
Klar igen ... PDF Udskriv Email
Skrevet af JEO   
torsdag, 08 juli 2010 18:20

Så er vi på banen igen ...

Efter ca. 3 uger uden forbindelse til omverdenen - også via mail - så er Ugeolsen klar igen. Computeren gik i sort og kunne ikke repareres, derfor er der investeret i en ny, men heldigvis blev både fotos og dokumenter reddet, så nu skulle jeg være klar igen til at fortælle om dit og dat - hvis der altså sker noget spændende på nyhedsfronten i bl.a. det Midtjyske. Velkommen igen til Ugeolsens Foto- & Pressetjeneste.

 
Gårdbrand i Frederiks PDF Udskriv Email
Skrevet af JEO   
søndag, 30 maj 2010 14:28

Campingvogn og bigballer gik op i røg

Søndag formiddag ved 11-tiden blev der slået alarm over 112 - meldingen lød på gårdbrand i Frederiks. Viborg Brandvæsen sendte mandskabet fra station Karup af sted mod Vestergade 36 i Frederiks, hvor ilden havde godt fat i et stort maskinhus-lade. Ilden havde godt fat i bygningen, en campingvogn og nogle store bigballer og udviklede store røgskyer mod den regnvåde himmel.

Senest opdateret ( søndag, 30 maj 2010 15:15 )
Læs mere…
 
To dræbte PDF Udskriv Email
Skrevet af JEO   
søndag, 30 maj 2010 18:24

To dræbt i voldsom overhalingsulykke ved Kjellerup

Søndag eftermiddag ved knap 15.30-tiden blev der slået storalarm over 112 til voldsom trafikulykke på A52 landevejen mellem Viborg og Silkeborg ved Kjellerup. Fem ambulancer og to lægebiler fra Viborg og Silkeborg ankom til ulykkesstedet i rekordfart samtidig med at redningsfolk fra både Kjellerup og Silkeborg ankom. Seks personer var fastklemt og redningsfolkene kunne med det samme konstatere, at én person var død, en anden døde senere af sine kvæstelser. De fire øvrige blev med blå blink kørt henholdsvis til hospitalerne i Viborg og Århus.

Senest opdateret ( tirsdag, 01 juni 2010 23:40 )
Læs mere…
 
Regionsrådsformand fuppede ... PDF Udskriv Email
Skrevet af JEO   
torsdag, 27 maj 2010 14:46

Regionsrådsformand Bent Hansen fuppede regionsrådspolitikerne

I går onsdag den 26. maj holdt Region Midtjylland møde i regionsrådssalen kl. 13 og efter sangen og spørgetiden meddelte regionsrådsformand Bent Hansen (S), at regionen havde en lejeaftale med Viborg kommune om at bruge salen, så derfor bekendtgjorde formanden, at mødet skulle slutte senest kl. 18.30 og dermed håbede han, at få lagt en dæmper på Fælleslistens spørgelyst. Bent Hansens oplysning var dog direkte usand, da Viborg byråd allerede dagen før havde flyttet deres møde til Rådhuset på Stænderpladsen 2 i Viborg kl. 17.

Senest opdateret ( torsdag, 27 maj 2010 15:03 )
Læs mere…
 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 Næste > Sidste >>

Side 1 af 4